Regeringens nye udspil til den længe ventede museumsreform indeholder alle de rigtige grundelementer, og der er ikke længere grund til at frygte, at fondenes donationer fremover bliver afgørende for museernes statsstøtte.
Det siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, som har fulgt arbejdet med den forjættede museumsreform tæt.
"Frygten for, at fondenes allerede betydelige indflydelse på museumsområdet bliver ganget op som følge af museumsreformen, er der ikke længere. Jeg er meget fortrøstningsfuld," siger han.
Han er en af de eksperter, der i klare vendinger har advaret mod at gennemføre en museumsreform baseret på den model, som Kulturministeriets ekspertgruppe lagde frem i efteråret 2023.
Med ekspertgruppens udspil kunne museernes evne til at skaffe indtægter blive bestemmende for deres statstilskud, og fordi en betydelig andel af indtægterne i dag kommer fra fondsdonationer, kunne fondenes bidrag blive altafgørende for museerne.
"Om museerne ender med at få to millioner kroner i statstilskud på det laveste trin eller 20 millioner kroner på det højeste trin, vil jo afhænge af, om de har finansiering nok. Så den fond, der kaster sit lod i vægtskålen, får en dobbelt indflydelse på museets indtjening," advarede Per Nikolaj Bukh således i november.
Et spørgsmål om overlevelse
Arbejdsgruppen foreslog konkret, at statstilskuddet foruden et grundtilskud på 1,5 millioner kroner til alle museer skulle baseres på tre kriterier: Antallet af videnskabelige publikationer, antallet af brugere og altså museets egne indtægter – hvilket altovervejende omfatter entréindtægter samt tilskud fra eksempelvis kommuner og fonde.
Resultattilskuddet skulle fastsættes gennem en trappemodel på tre eller fire trin baseret på museernes præstationer inden for de tre kriterier.
Fondsdonationer og billetindtægter har selvfølgelig stadigvæk stor betydning. Men de bliver ikke på samme måde afgørende for statstilskuddet.
Per Nikolaj Bukh – professor, Aalborg Universitet
For nogle museer ville afhængigheden af fondene blive et spørgsmål om overlevelse. Et museum skulle nemlig sikre egenindtægter på fire millioner kroner for overhovedet at bevare statsanerkendelsen og dermed få tilskud på trin ét. Dermed kunne en fondsdonation på eksempelvis en million kroner blive afgørende for at sikre statsanerkendelsen.
Således kunne fondenes donationer for mange museer betyde forskellen mellem succes og lukning, som Per Nikolaj Bukh og hans forskerkolleger for nylig skrev i et debatindlæg her i Fundats.
Højere grundtilskud og flere trappetrin
Men med regeringens udspil, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne i forrige uge skitserede i Politiken, vil museerne få et højere grundtilskud end ekspertgruppens foreslåede 1,5 millioner kroner. Kulturministeren har ikke sat beløb på grundtilskuddet, og det vil blive varieret efter museernes forskelligartede opgaver.
Og trappemodellen med tre-fire trin bliver skrottet til fordel for en model med flere trin og dermed også mindre stejle hop mellem trinene.
"Der bliver ikke så mange tabere i den her reform, som man ellers kunne have frygtet. For det første øger man grundtilskuddet og differentierer det, så det tager højde for museernes opgaver. Det betyder, at resultattilskuddet bliver markant mindre," siger Per Nikolaj Bukh.
Med andre ord bliver den del af statstilskuddet, som museerne skulle sikre gennem publikationer, besøgstal og egenindtægter, mindre afgørende for det enkelte museum.
"Men det, der for alvor fungerer bedre i det nye udspil, er, at der ikke længere er tale om en trappemodel med kun tre-fire trin. Dermed fjerner man de her enorme hop mellem de få trappetrin," siger Per Nikolaj Bukh.
"I den gamle model med tre trin var der jo nogle spring på op til fem millioner kroner i statstilskud. Med flere trin bliver springene selvfølgelig mindre dramatiske, og den enkelte donation fra en fond får ikke en lige så afgørende indflydelse," siger han:
"Fondsdonationer og billetindtægter har selvfølgelig stadigvæk stor betydning. Men de bliver ikke på samme måde afgørende for statstilskuddet."
Blandt de museumsfolk, der har luftet en frygt for, at fondene som følge af den nye museumsreform får endnu større magt i det danske kulturlandskab, er Lars Chr. Nørbach, direktør for Nordjyske Museer.
"Alt andet lige mener jeg, at det her medfører en skævvridning, så fondene får en dobbelt indflydelse," udtalte Lars Chr. Nørbach i Fundats i november.
Han er i dag enig med Per Nikolaj Bukh i, at frygten for en eskalering i fondenes magt over museerne kan siges at være afblæst med kulturministerens nye skitsering af en museumsreform. Han efterlyser imidlertid nogle konkrete tal på konsekvenserne af udspillet.
"Ja, det ser umiddelbart ud til, at egen-indtjeningen – og dermed fondenes donationer – ikke kommer til at spille den rolle, som arbejdsgruppen foreslog," siger Lars Chr. Nørbach.
"Men har vi nu også hørt det hele? Så vidt jeg ved, forhandles der nu med alle partier, og hvem andre end kulturministeren kender resultatet af den ligning? Jeg mangler at se nogle beregninger på de afledte konsekvenser, som reformen får for museerne. Det er eksempelvis heller ikke fastlagt, hvordan det såkaldte større grundtilskud fordeles," påpeger museumsdirektøren.
Har lyttet til kritikken
Endelig indgår det i kulturministerens udspil, at der skal oprettes et såkaldt armslængdeorgan bestående af fagfolk, der skal holde øje med, at museerne varetager deres opgaver og modtager det rette resultattilskud.
Regeringen har endnu ikke fremlagt et konkret, skriftligt udspil til museumsreformen. Men ifølge Jakob Engel-Schmidt skal landets 95 statsanerkendte museer have øget det samlede årlige tilskud med et permanent løft på 75 millioner kroner.
Sidste år modtog museerne omkring 470 millioner kroner i offentlige tilskud. Fordelingen af det aktuelle statstilskud er blevet til på baggrund af en række forskellige politiske beslutninger, og der er store historisk betingede forskelle på museernes statstilskud.
Museerne modtager ikke-offentlige tilskud i nogenlunde samme størrelsesorden, hvoraf fondstilskud udgør langt størstedelen, men som også omfatter bidrag fra private sponsorer, virksomheder og støtteforeninger.
Kulturministeren fortæller i Politiken, at han har lyttet til kritikken, efter at museumsfolk, politikere og eksperter har rettet hård kritik mod ekspertudvalgets udspil fra november.
Jeg mangler at se nogle beregninger på de afledte konsekvenser, som reformen får for museerne. Det er eksempelvis heller ikke fastlagt, hvordan det såkaldte større grundtilskud fordeles.
Lars Chr. Nørbach – direktør, Nordjyske Museer
Efter at regeringens ekspertudvalg fremlagde sit udspil i november, skrev professor Per Nikolaj Bukh, som har været blandt udspillets hårdeste kritikere, på rekordtid en bog om tilskudsmodeller for museer sammen med forskerkollegerne Karina Skovvang Christensen, Morten Lund Poulsen og Niels Sandalgaard, som udkom i februar.
"De centrale ulemper og løsninger, som vi har skitseret i bogen, ved jeg at politikerne har læst. Og de løsninger er blevet implementeret i udspillet. Så det kan jeg jo ikke andet end at rose nu," siger Per Nikolaj Bukh.
Men selv om en trappemodel med eksempelvis ti trin er bedre end en model med tre eller fire trin, ville en lineær model med gradvist stigende statstilskud være at foretrække, siger han.
Dermed ville man få en model, der i stedet for en trappe ligner den flade rulletrappe i Københavns Lufthavn, fortæller Per Nikolaj Bukh. Og altså helt undgå, at der var hop mellem de statslige tilskud, der blev udløst af museernes præstationer indenfor publikationer, besøgstal og egenindtægter.
"Ulempen med hop mellem statstilskuddene vil stadig være der, hvis man bevarer trinene. Så med mindre, der er nogen, der virkelig har forelsket sig i en trappemodel, så vil Finansministeriets økonomer med sikkerhed nå frem til, at det er meget enklere at køre med en lineær model," siger han.
Men samlet set er de værste faldgruber i ekspertudvalgets udspil tilsyneladende afbødet, siger han:
"Med et højere differentieret grundtilskud, noget armslængde-ekspertise, der er med til at lægge kriterierne, og enten flere trin eller en lineær model, så skal dette her nok komme til at fungere."